02/03/2026 20:30
Da Rækker Mølle Hallen blev indviet i 1978, var det en milepæl for lokalområdet. Pludselig stod der en moderne hal midt i det vestjyske landskab – og både Hanning-Bølling KFUM og Sædding-Astrup KFUM tog den i brug.
To klubber. Én hal.
Fællesskabet var der. Men strukturen var stadig delt.
10 år senere blev det klart, at mursten alene ikke holder en håndboldklub i live. I 1988 traf de to foreninger en beslutning, som i dag står som et af de vigtigste vendepunkter i lokal idrætshistorie: De lagde klubberne sammen og dannede Rækker Mølle KFUM – i dag Rækker Mølle Håndbold.
Tre af klubbens frivillige – Jens Holm, Edith Mortensen og Sigurd Ulriksen – har tilsammen lagt mere end 100 års frivilligt arbejde i klubben. De er ikke i tvivl:
Uden sammenlægningen havde der næppe været håndbold i Rækker Mølle i dag.
Jens Holm: “Når man først får ansvar, vil man gerne leve op til det”
83-årige Jens Holm begyndte at spille håndbold for 60-65 år siden. Dengang var der klubber overalt.
– I Finderup var der to hold i KFUM og to i gymnastikforeningen. Det samme i Sædding og i Bølling. Der var masser af klubber, fortæller han.
Hanning og Bølling blev slået sammen i slutningen af 1960’erne, og senere fulgte den store sammenlægning i 1988.
For Jens var beslutningen både logisk og nødvendig.
– Det var sund fornuft. Medlemstallene faldt, og det blev stadig sværere at stille hold. Heldigvis gik sammenlægningen ret smertefrit, og jeg synes, det ret hurtigt blev til én klub.
Det var også helt bevidst, at klubben fik navnet Rækker Mølle KFUM.
– Det var jo Rækker Mølle Hallen, der blev brugt, og med Rækker Mølle KFUM blev hverken Sædding, Astrup, Hanning eller Bølling snydt.
Jens har været frivillig i 53 år. Han begyndte omkring 1970 og stoppede først i 2025.
– I dag er jeg det, der vist kaldes reserve, siger han med et smil.
Hvorfor blev han frivillig – og blev ved så længe?
– Uhhh, det er et godt spørgsmål, og jeg ved det faktisk ikke. For mig har det bare altid været spændende at arbejde med unge mennesker. Og når man først får lidt ansvar, så vil man gerne leve op til det.
Han peger på én ting, der i dag er med til at sikre klubbens fremtid:
– Alle over konfirmationsalderen får et tilbud om at komme på trænerkursus gratis. Det vælger mange. Det tror jeg er med til, at der i dag er så mange unge engageret – både som trænere og som frivillige.
Edith Mortensen: “Flasket op med, at der skal ydes, før der kan nydes”
Hvor Hanning-Bølling var stærk på herresiden, stod Sædding-Astrup stærkt på damesiden. Derfor var der også en vis nervøsitet, da sammenlægningen blev en realitet.
– Nogen var lidt bange for, om børnene fra Sædding og Astrup ville følge med, når det skulle hedde Rækker Mølle KFUM, husker 70-årige Edith Mortensen.
I begyndelsen trænede klubberne i samme hal, men med hver deres hold – og det gav børnene tid til at vænne sig til stedet.
Edith har været kasserer i mere end 10 år og haft sin gang i hallen i årtier – ikke mindst fordi hendes nu afdøde mand, Villy Mortensen, var stærkt engageret i klubben. I dag hjælper hun stadig, når der er kampe i hallen.
– Jeg kan lide at være her. Der er bare en god atmosfære – både i hallen og i klubben.
Hendes børn er stadig aktive. Datteren bor i Lind ved Herning, men er holdleder for et damehold, mens sønnen er træner for et herrehold.
– Vi er flasket op med, at der skal ydes, før der kan nydes.
Sigurd Ulriksen: “Det fungerer, fordi der er struktur”
67-årige Sigurd Ulriksen bor nabo til hallen. Da den blev bygget i 1970’erne, var det helt naturligt for ham at give en hjælpende hånd.
– Jeg kan huske, at jeg kørte sand ned til byggepladsen.
Siden har han været træner, praktisk hjælper og en af dem, der sørger for, at hjemmekampene fungerer.
– Vi gør klar med stole og reklamer. Men det er vigtigt for mig at sige, at vi er flere om det.
For Sigurd er forklaringen på klubbens styrke enkel:
– Det frivillige fungerer godt, fordi det er struktureret. Der er styr på, hvem der skal gøre hvad, og det betyder, at det er overskueligt. På den måde får vi mange frivillige ikke så mange timer og pludselige opgaver, at vi mister lysten og tiden.
Og så er der det sociale.
– Jeg er helt sikker på, at det gode sammenhold og det sociale har stor betydning for, at der fortsat er så mange medlemmer i klubben og så meget liv i hallen. Ja, nu siger jeg hallen, men der er jo faktisk to haller i dag.
En beslutning, der bar – og stadig bærer
Da generalforsamlingen i april 1988 godkendte sammenlægningen, var baggrunden faldende medlemstal og økonomiske udfordringer. Målet var at kunne stille hold i alle rækker og skabe en stærk håndboldklub i området.
I dag, næsten fire årtier senere, er de tre frivillige enige:
Uden den beslutning havde der næppe været håndbold i Rækker Mølle.
Samtidig er de fortrøstningsfulde, når det kommer til fremtiden. Selv om medlemstallene kan være udfordret, oplever Jens, Edith og Sigurd, at de yngre kræfter er klar til at tage over.
Konfirmander bliver trænere. Nye frivillige træder til.
Frivilligheden lever videre.
Og så længe den gør det, gør håndbolden i Rækker Mølle det også.
Tekst: Journalist Mikael Sand, JVR Consult. Tlf.: 30561992. Mail: ms@jvrconsult.dk.