Et flot comeback var tæt på at give point

12/01/2015 21:08

Rækker Mølle Håndbolds 1. division herrerne var efter 1. halvleg mod Tønder langt fra point og tilfredshed, da Tønder i søndagens kamp førte med hele 8-15.

Men efter en god halvleg bød Rækker-mandskabet virkelig trods, og alle mand stemplede ind.

7 måls føringen blev sat over styr for Tønder, og Rækker Mølle var helt med til sidste minut, hvor det dog lykkedes Tønder at score til slutresultat 22-24. Der var gode debuter til Mads Jepsen og Christian Jespersen som begge gjorde det pænt.

Comeback giver optimisme

Store afbrændere samt nemme mål i første halvleg til Tønder blev udslagsgivende, men comebacket giver tro på mere.

- Jeg synes, at vi oven på en skidt halvleg, får vist, at vi kan spille noget rigtig godt håndbold. Forsvaret står egentlig okay i 1. halvleg, men små personlige fejl samt for mange brændte chancer gør, at vi kommer for stort bagud. I anden halvleg står vores 6-0 rigtig godt, og vi kommer hurtigere frem ad banen. Vi får mere tempo i spillet, har en kæmpe gejst og udnytter chancerne langt bedre. Det er helt klart det, vi skal tage med til de næste kampe. Så er der gode muligheder for at hente nogle point til kontoen i de resterende og meget vigtige kampe i januar, siger Michael Nielsen umiddelbart efter kampen.

Også holdets træner Michael Iversen ser positive takter i kampen trods nederlaget. 

- Egentlig var det småting, der gjorde, vi ikke fik point. Vi brændte nemlig generelt for meget. Og det var hele vejen rundt. I slutningen brændte vi to store chancer fra fløjene, vi brændte fra stregen, og der blev brændt fri ind over og fra distancen. Mere skarphed havde været godt. Men vi fightede godt, og der var mange positive ting at tage med videre, siger Michael Iversen.

Næste opgave er på søndag ude mod SUS Nyborg.