By A Web Design

U18 Pigerne sluttede sæsonen af med Bronze i Frederikshavn

Det var med en kæmpe usikkerhed, vi tog afsted til Rødspættecup i år.
 Sæsonen havde budt på en del skader, og deraf problemer med at få spillet til at hænge sammen.

Ja selv, vores sikre base i 3-2-1 forsvaret havde det svært i perioder.

 


I de 4 indledende kampe fortsatte vi med, at spille alt lige fra drømmehåndbold til at gå i panik og lave mange fejl.
 Vi fik os dog spillet videre til A-slutspil fra en andenplads.

Fra da tog en vis herre ved holdet. I ottendelsfinalen fører vi 7-0, og vinder 14-7 i kvartfinale vinder vi 10-9 med et mål i sidste sekund, og desværre taber vi semifinalen med 11-10 efter forlænget spilletid, efter at vi var foran 5-0 i kampens start.

Vi må bare erkende at der var udsolgt fysisk efter 3 kampe, hvor vi dækkede op, som om vi var 9 mand på banen. Og i perioder løste vi angrebsspillet til topkarakter.

Så mandag bød på en bronzekamp. Der var udsolgt fysisk, og der var udsolgt mentalt oven på skuffelsen i semifinalen. Oven i skulle vi møde et norsk hold, som kørte rundt med os i indledende pulje og vi tabte 14-9.

Vores største frygt var at få en røvfuld.
 Bagud 6-3 ved pausen vi havde svært ved at lave mål, og de lavede lidt for mange. Pludselig hev hele holdet det sidste vildskab op af posen.
Der blev tacklet igennem så det bragede, og vi løste en dobbelt mandsopdækning med meget klogt angrebsspil. Sæt hertil en målmand, der lukkede helt ned bla. 3 redninger på straffekast. Og så var vi foran 9-7 med et minut igen og vinder 9-8.


Glæd jer til den kommende sæson, hvor alle pigerne igen spiller U18 (hele holdet er nemlig 1. års eller U16)

Kødsalg i Marts

Så er det tid til kødsalg igen. Få noget lækkert kød gennem Slagter Kirkeby i Skjern, hvor du samtidig støtter klubben.

 

Find mere information her:


Information
Skema til eget brug

 

 

Sikker sejr til 2. div.

Rækker Mølle KFUM Håndbold tromlede Tommerup midt over – hvor især 2. halvleg var rigtig flot fra det unge Rækker mandskab.

 

Kampen startede med Rækker overtag, 3-0 efter 2 min. Ole Hansen stod flot og stabilt, forsvaret var levende og klar – og der blev tacklet godt ned. Eneste malurt i bægeret var en sløs indstilling i afleveringer, som resulterede i 9 tekniske fejl.

 

2. halvleg vidste Rækker mandskabet flot spil og en bred bænk. Kasper Kousholt kom på banen og trods en svag start, lukkede han godt af i målet og stod flot og samtidig med var forsvaret stabilt og flot.  

 

En flot indsats over hele linjen, og angrebet blev ledet godt af Lasse Olesen og Rasmus Hansen.

 

”En pligtsejr, men der skal en god indsats til, før man kan få en pligtsejr. Alle mand bød ind i dag, og vi bevidste en god dybde i truppen – og en 12 målssejr kan vi kun være tilfredse med” udtaler cheftræner Dan Rasmussen.

 

Næste opgave er ude mod Give Fremad HK, og med 600 tilskuere i mod sig, venter der en spændende opgave.

 

”Vi er kæmpe underdogs, og kan spille fuldstændig frit – men vi håber på, at vi kan levere en overraskelse”, slutter Dan Rasmussen med et skævt smil.