Skovbakken sejrede i kamp med mange fejl

12/10/2014 22:54

 

Rækker Mølle Håndbold tabte desværre dagens oprykkerbrag med 23-28 til et velspillende Skovbakken mandskab.

Kampens indledning var præget af mange tekniske fejl hos begge mandskaber, og efter ti minutters spil var det gæsterne fra Skovbakken, der havde sikret sig en 1-3 føring, hvilket fik Række Mølles træner, Michael Iversen, til at kalde sine spillere til timeout. 

De næste 10 minutter var noget mere underholdende, da begge hold fik gang i målscoringerne. Efter 20 minutter var stillingen 8-8, og hos Rækker Mølle var det især højrebacken Dennis Knudsen, der holdt hjemmeholdet inde i kampen. 

Med 6 minutter tilbage af 1. halvleg valgte Skovbakken at tage timeout, hvilket viste sig at være effektivt, da udeholdet kunne gå til pause med en føring på 11-14 efter en halvleg, hvor hjemmeholdet ikke formåede at få angrebsspillet op at køre, hvilket i høj grad også kan tilskrives en velfungerende Skovbakken defensiv. 

Mange tekniske fejl blev afgørende

Skovbakken fastholdt momentum i starten af 2. halvleg, mens Rækker Mølle stadig havde svært ved at få angrebsspillet til at fungere. Stærkt ført an af en velspillende Tobias Jørgensen, kunne Skovbakken bringe sig foran med 14-17 10 minutter inde i halvegen.  

Som ventet udviklede kampen sig til et intenst drama mellem to hold, som begge havde sat næsen op efter to point. Der blev brugt meget tid på dommerne fra begge mandskaber, og omend det var det eller andre faktorer, der spillede ind, så blev det en uskøn affære med mange spilstop.

Med et kvarter tilbage var stillingen 17-19, men blot halvandet minut senere havde Skovbakken igen skabt sig et godt forspring på 4 mål grundet mange tekniske fejl hos hjemmeholdet. 

I den afsluttende fase lykkedes det Rækker Mølle at bringe en smule spænding tilbage i kampen med en reducering til 23-26, men to hurtige scoringer fra Skovbakken lukkede kampen, og gæsterne kunne fortjent fejre sæsonens første point efter en sejr på 23-28. 

- Vi behøver jo alle de point, vi kan få. På den baggrund er det skammeligt, at vi på hjemmebane kunne levere så viljeløs en indsats. Vi var der jo aldrig hverken mentalt eller fysisk. Det er frustrerende. Vi så mod Team Vesthimmerland, hvad det gjorde at levere. Men at vi så ikke kan gøre det ugen efter, det er der ingen undskyldning for, sagde Michael Iversen.

 

 

  • Seneste nyheder
  • Strømpesalg - Bambusa

    03/10/2021 15:42

    Til november skal der sælges strømper til familie og venner. Læs mere om Aktivitetsudvalget nye tilt…

    Læs mere
  • Cykelsponsorløb 2021

    19/09/2021 20:56

    Lørdag den 18. september kl. 10:00 lød "startskuddet" til dette års cykelsponsorløb i Rækker Mølle H…

    Læs mere
  • Klubtilbud 2021

    12/09/2021 11:21

    Så er der igen gode klubtilbud fra Hummel, der kan købes hos Sport24 i Skjern.Se nærmere her - SP…

    Læs mere