88 deltagere cyklede 66.000 kroner ind til klubben

13/09/2014 13:05

Vejr og vind var med arrangører og deltagere, da der i dag blev cyklet sponsorløb til fordel for Rækker Mølle KFUM Håndbold.

Indtil for nylig var vejret ellers en kilde til panderynker hos arrangørerne, da massive regnmængder forleden ødelagde vejen midt i Rækker Mølle by.

Ruten til cykelsponsorløbet måtte derfor i sidste øjeblik lægges om, da det ikke var muligt at cykle rundt i byen, som traditionen ellers byder.

Det blev i stedet til en hård tur op og ned af bakkerne på Tylvadvej. Der var 88 deltagere, og der blev gået rigtig godt til den i den time, løbet varede.

Samlet blev der kørt 66.100 kr. ind, og det er rigtig flot! Efter løbet var der udtrækning af gevinster på løbsnumrene, og der blev uddelt gavekort til de, der havde cyklet flest penge ind.

Følgende fik gavekort:

Gruppen - 8 år – Sara Bollerup, kr. 1.250
Gruppen 9-15 år – Niels Tylvad, kr. 2.580
Gruppen 16 – år – Tina Jensen, kr. 7.232,80

Tak til alle vores sponsorer og til de, der hjalp med at afvikle løbet – og sidst men ikke mindst - tak til alle deltagerne!

 

  • Seneste nyheder
  • Strømpesalg - Bambusa

    03/10/2021 15:42

    Til november skal der sælges strømper til familie og venner. Læs mere om Aktivitetsudvalget nye tilt…

    Læs mere
  • Cykelsponsorløb 2021

    19/09/2021 20:56

    Lørdag den 18. september kl. 10:00 lød "startskuddet" til dette års cykelsponsorløb i Rækker Mølle H…

    Læs mere
  • Klubtilbud 2021

    12/09/2021 11:21

    Så er der igen gode klubtilbud fra Hummel, der kan købes hos Sport24 i Skjern.Se nærmere her - SP…

    Læs mere