Nye spillere er klar til 1. division

13/08/2014 23:22

Dennis Knudsen, Mathias Bruzelius og Simon Poulsen er alle klar til at kæmpe for klubben, når den nye sæson går i gang og den unge trup skal prøve kræfter med 1. division.

De tre spillere blev præsenteret i forbindelse med offentliggørelsen af klubbens nye hovedsponsor Skjern Bank.

- Vi har med de tre nye ansigter sikret os nogle spillere, som vil kunne være med til at løfte vores træningsmiljø endnu mere – og samtidig med at de hver især har en stor sult og ærgerrighed efter at udvikle sig som håndboldspillere, så passer de perfekt ind i Rækker Mølle KFUMs tankegang om at udvikle spillere. Jeg glæder mig til at se dem i Rækker, siger sportschef Dan Rasmussen.

"Udlænding" vender hjem

27-årige Dennis Knudsen, som senest har tørnet ud for Dresden, vender efter fem år i Tyskland hjem til Danmark. Inden han tog til Tyskland, spillede Dennis Knudsen i Silkeborg-Voel og sidenhen Skanderborg Håndbold, som han var med til at spille i Håndboldligaen.

- Med Dennis Knudsen på højre back får vi nogle muligheder, som vi ikke har haft tidligere. Derudover kommer han med erfaring fra Tyskland, og han bliver en klar forstærkning af vores meget unge trup, lyder det fra Dan Rasmussen.

Nytilkomne Mathias Bruzelius har været to år i udlandet og vendte i sidste sæson hjem til Team Tvis Holstebro, hvor han var med til at vinde bronzemedaljer i håndboldligaen.

- Mathias har ønsket at få en mere markant rolle end tidligere og samtidig ønsket at være en del af et ungt og spændende hold. Mathias er en god fyr med en god indstilling, og han bliver spændende at følge fremover, siger Dan Rasmussen.

Den sidste tilføjelse i Rækker Mølle KFUM er den 21-årige bagspiller Simon Poulsen, der bor i Tarm. Bortset fra et år på efterskole i Viborg har Simon Poulsen spillet de seneste sæsoner i Skjern Håndbold, og har ønsket at prøve sig af på et højere niveau.

- Simon er en lokal fyr, som vi glæder os til at følge i vores træningsmiljø. Der er et uforløst potentiale i Simon, og vi glæder os til at være med til at bidrage til det, forklarer Dan Rasmussen.

Truppen ikke komplet

Han slår samtidig fast, at klubben fortsat er på udkig efter potentielle spillere til den kommende sæson.

Blandt andet mangler man i øjeblikket en stregspiller til at supplere den yngste af Nøddesbo-brødrene.

- Vores trup er ikke komplet. Vi vil gerne spillere, som har lyst til at være en del af et fedt træningsmiljø og i en klub, som vil talentudvikling. På stregposition mangler vi fortsat en spiller, så hvis der er en, der gerne vil prøve sig af i en god klub samt 1. division, så er døren åben, lyder det fra Dan Rasmussen.

 

Her er header 3

 

Her er header 4

 

 

  • Seneste nyheder
  • Strømpesalg - Bambusa

    03/10/2021 15:42

    Til november skal der sælges strømper til familie og venner. Læs mere om Aktivitetsudvalget nye tilt…

    Læs mere
  • Cykelsponsorløb 2021

    19/09/2021 20:56

    Lørdag den 18. september kl. 10:00 lød "startskuddet" til dette års cykelsponsorløb i Rækker Mølle H…

    Læs mere
  • Klubtilbud 2021

    12/09/2021 11:21

    Så er der igen gode klubtilbud fra Hummel, der kan købes hos Sport24 i Skjern.Se nærmere her - SP…

    Læs mere